Værvarsling anno 1904

Her følger en renskriving av deler av artikkelen «Veirforudsigelser – og Muligheden for at forbedre dem» av Vilhelm Bjerknes. Den stod på trykk på forsiden av Aftenposten 7. januar 1904 og kan leses i sin helhet på Nasjonalbibliotekets nettsider.

…

Det Nordligste Norge er ved Vinterstid et af Jordens stormfuldeste Steder, og de fuldstændige Landsulykker, som fra Tid til Tid indtræffer, naar store Dele af Fiskerflaaden med Besætning og Redskaber gaar tilgrunde, er kun altfor vel kjendt. Et Blik paa de klimatologiske Forhold viser [?] Aarsagen til Stormenes hyppighed. Paa Grundlag af Mohns klimatabeller har Ekholm vist, at Middeltemperaturen i Januar ved de yderste Lofotøer er 27 Grader Celsius høiere end Gjennemsnittet for samme Breddegrad rundt hele Jorden. Det er Virkningen af Golfstrømmens varme Vand. Samtidig hersker inde paa Finmarksvidden Sibirsk Vinterkulde. Naturen har med andre Ord her lagt en umaadelig Damptjedel Side om Side med en umaadelig Kondensator. Denne Dempmaskine maa altid arbeide, og det er det, den gjør, med vældige, uregelmæssige Slag.

Men netop her, midt inde i den Arbeidsmaskine, som selv frembringer Stormene, vilde Udstedelsen af Stormvarsler efter Meteorologiens nuværende System frembyde de allerstørste Vanskeligheder. Barometeraflæsningerne paa den enkelte Station vilde give meget ufuldstændige Resultater, idet efter Aksel S. Steens Undersøgelser næsten halvparten af Finmarkens Storme optræder uden at varsles af noget udpræget Barometerfald. De kun langs en smal Stribe fordelte Observationer vilde ikke give noget Overblik, og fremfor alt, Maskinen arbeider til sine Tider med saadan Hurtighed, at de paa Indsamling og Bearbeidelse af Barometerobservationerne grundede Stormvarsler ikke vilde kunne spredes itide.

…